|
Ældremobiliseringen
|
|
|
|
Projekt "Ældre hjælper Ældre"- et forsøgsprojekt med succes |
|
| Først lidt historie: Ældre hjælper
Ældre blev i 1996 søsat som et fælles projekt, som de seks
stifter- og medlemsorganisationer ikke mente hver for sig
at kunne løfte alene. I fællesskab kunne det med penge fra
Socialministeriets satspuljemidler lade sig gøre at sætte i
gang over store dele af landet. Uanset al velment solidaritet på tværs af alle grupper i samfundet mente Ældremobiliseringens formandskab, at der kunne være en særlig ide i at stærkere ældre investerede sig selv i at hjælpe svagere ældre - gerne med aktiviteter, som de implicerede selv kunne være med til at definere og udforme. Projektet krævede kurser for de frivillige, der meldte sig, så man kunne undgå kollisioner med professionel kommunal indsats - populært sagt at være et supplement i stedet for at tage arbejdet fra andre. Derfor var det også fra begyndelsen nødvendigt at have professionelle konsulenter til at støtte oprettelsen og indkøringen af selvbærende grupper. Det var en betingelse for den økonomiske støtte, at projektet blev vurderet af uvildige - evalueret - og i en rapport fra 1999 kunne de professionelle "undersøgere" konkludere, at alle parter havde glæde af ideen i praksis. Hjælpere var glade for at "kunne være til nytte" og at der var nogle, der "havde brug for dem" - men det var straks mere uventet, at svagere modtagere i mange tilfælde blev så opmuntrede af projekterne, at de selv ønskede at blive hjælpere. Og så noget om situationen i dag: Der har været en tydelig udvikling i Ældre hjælper Ældre i 1999. Ved udgangen af året var der 135 frivillige grupper i 125 kommuner, en fremgang på 40 grupper - eller tæt ved en ny gruppe om ugen i 1999, set som arbejdsår. Antallet af frivillige ældrehjælpere er samtidig steget til mere end 2.100 frivillige ved udgangen af 1999, hvor der ved slutningen af 1998 var ca. 1.500 - altså en stigning på 40% på bare et år. Der er også i 1999 sket en udvikling i de opgaver, som de frivillige løser og kan løse. Det sker i takt med, at de frivillige selv bliver opmærksomme på de forskellige behov, de kan gå ind og gøre noget ved uden særlige forudsætninger. Indkøbsordninger er et markant eksempel på en sådan ny opgave, der sammen med indsatsen på datastuerne for ældre tegner sig for den største tilgang af frivillig indsats. Som de største og vigtigste opgaver er det imidlertid fortsat - besøgstjeneste - ledsagelse - aflastning - tryghedsopkald o.l., der har den største deltagelse fra de frivilliges side. Det er i øvrigt markant, at flere og flere frivillige deltager i flere forskellige aktiviteter. Det peger meget klart i retning af, at man gør en aktiv indsats for selv at udvide sit sociale netværk og holde sig i gang - et udbytte som også er positivt for de aktive selv. Både erindringsværksteder og ældreidræt har været i vækst i 1999. Begge typer projekter er eksempler på, at en konkret aktivitet (eller vifte af aktiviteter) kombineres med socialt samvær som fx den hyggelige snak over en kop kaffe. Åbningen af et mindre museum på Nørrebro i København med bl.a. genstande til erindringsarbejdet har givet et stort løft til denne aktivitet, ikke mindst på plejehjem, mens ældreidrættens systematiske arbejde i løbet af 1999 er vokset fra 70 til 100 aktive grupper landet over. 1999 begyndte godt med en bevilling fra satspuljen til det fortsatte arbejde på i alt 14 mio. kr. med 10 mio. til Ældre hjælper Ældre og 1 mio. kr. til hvert af følgende projekter: Ældreidræt, Erindringsarbejde, Den mobile Datastue og Foreningspuljen. Hermed kunne aktivitetsniveauet fra tidligere år fastholdes, og med foreningspuljen kunne der gives særlig støtte til aktiviteter, rettet til nye medlemmer. I 2000 er der sket en opbremsning af bevillingerne fra centralt hold. Til gengæld må man så lokalt søge såkaldte §115-midler til frivilligt arbejde, og fantasien skal i brug for at holde igen på omkostningerne og finde penge til de nødvendige udgifter på andre måder. HVIS DU VIL VÆRE MED - kontakt vore konsulenter
|
|
|
** Denne side er sidst opdateret 5. juni 2002 /el ** |